5 uger med Hechmann programmet

Select Page

5 uger med Hechmann programmet

5 uger med Hechmann programmet

5 uger med Hechmann programmet

Det er blevet tid til en status på Hechmann programmet. Jeg har nu fulgt det grundlæggende program til halvmarathon og marathon, fra bogen ”Løb som Eliten”, i 5 uger.

Jeg har valgt at bruge programmet fra bogen, fremfor at købe et målrettet program hos Claus Hechmann. Jeg er jo bare en fattig løber. Nærig som bare – men så får jeg afklaret, om en ganske almindelig motionist som mig, kan lave sit eget program ud fra bogen.

Indtil videre er jeg meget begejstret. Ferien i Norge kostede et par træningsdage. På den anden side fik jeg også lidt ekstra styrketræning ved at gå på fjeldet, så mon ikke det går lige op.

Bakkerne var lidt et problem. Jeg tror ikke Claus Hechmann har taget højde for, at jeg skulle på ferie i Norge, da han skrev ”Løb som eliten”. Jeg havde i hvert fald lidt problemer med at holde nogen af mine zoner når bakkerne tog til.

Flere gange måtte jeg gå en zone ned. Det er bedre at løbe for langsomt end for hurtigt står der i bogen, så mon ikke det er okay.

Det var først da jeg kom i gang med programmet, at jeg forstod, hvor anderledes det er i forhold til, hvad jeg er vant til.

Jeg har tidligere løbet 4 til 5 lange tempo intervaller, 5 – 10 minutter ved høj intensitet (ca. 4 min pr. km) om mandagen. Intervaltræning onsdag. En mellemlang tur torsdag i lavt tempo og en lang tur lørdag.

I Hechmann programmet skal der stadig løbes intervaller. Også hurtige, men langt de fleste er lange intervaller ved lav intensitet, for mig i tempo mellem 4.10 – 5.12.

Intervallerne er fordelt over flere træningspas i løbet af ugen. Der skal f.eks. også løbes intervaller i op til marathon tempo på ugens lange tur.

En af mine lange ture har set sådan ud:

Hechmann Programmet

Det føles ret godt at løbe den lange tur i varieret tempo. Det gør træningen mindre monoton og mere motiverende.

Det kræver naturligvis et ur med GPS, hvor programmet kan kodes ind, for at holde styr på de forskellige zoner. Det kræver også lidt vilje og disciplin.

Det jeg oplever, efter 5 uger med Hechmann programmet, er at jeg føler mig mere frisk, også i hverdagen, og bedre restitueret fra gang til gang. Jeg kan uden problemer træne 6 gange om ugen, hvis bare jeg havde tid.

Det er gevinsten ved at træne varieret i flere zoner og fordele intervallerne over alle ugens træningspas.

Ifølge mit Garmin Fenix 3 er mit VO2 max steget 2 gange inden for de første 5 uger af programmet. Det ved jeg ikke helt, hvor meget jeg skal lægge i, men det er med en god fornemmelse, at jeg bevæger mig ind i den 6 uge af Hechmann programmet.

Relaterede indlæg:

Mit træningsprogram til Copenhagen Half

Løb som eliten bog anmeldelse

About The Author

Når Jesper ikke slider sålerne af sine løbesko, skriver han om løb her på bloggen. Han er også lidt af en foto nørd og bliver af og til spottet med et kamera. Der skal jo også lidt pasta på bordet. Det klares med et job som programmør i den grafiske branche.

Skriv et svar