Asics GT 2000 til mængde træning

Select Page

Asics GT 2000 til mængde træning

Asics GT 2000 til mængde træning

Asics GT 2000 til mængde træning?

Der er ikke noget som at få et par nye løbesko. Jeg ved ikke med dig, men jeg er tilbøjelig til at købe den samme model igen og igen. En gang imellem skal man prøve noget nyt. Og jeg indrømmer, der skulle tages tilløb, før jeg sprang ud i det og købte et par Asics GT 2000.

Det er faktisk den sko jeg er blevet anbefalet på baggrund af løbetesten. En test som jeg ikke har så meget tiltro til. For mig er det vigtigste at jeg befinder mig godt i skoen og det er ikke noget du kan vurdere på baggrund af 2 minutter på et løbebånd.

Nå men det der bekymrede mig ved Asics GT 2000, var at den har mindre stødabsorbering i forfoden end topmodellerne Asics Kayano og Asics Nimbus. – Men hold da op, hvor blev jeg overrasket, da jeg første gang luntede ned af vejen i mine splinter nye GT 2000.

Det her er en sko der er fuldt på højde med storebror Kayano. Ja det er med gråd i stemmen, at jeg siger det, for jeg holder meget af Asics Kayano, men faktisk synes jeg at Asics GT 2000 er lige en anelse bedre.

Pasform

Af en eller anden grund er jeg gået en halv størrelse op i forhold til mine tidligere løbesko. Mon mine fødder er vokset eller er de nye Asics modellerne mon blevet mindre? Det er en generel tendens jeg har observeret, så det må stå hen i det uvisse.

Asics GT 2000 sidder rigtig på foden, uden at den er trang eller strammer nogen steder. Det er en sko der er rigtig behagelig at have på og jeg kan uden problemer løbe et marathon i dem. Svangstøtten er behagelig og der er ikke noget der generer.

Stødabsorbering

Min bekymring med hensyn til stødabsorberingen var ubegrundet. Ganske vist har skoen mindre stødabsorbering i forfoden end topmodellerne fra Asics, men den virker på ingen måder hård.

Asics GT 2000 er dog ikke så blød som Asics Nimbus, som er meget blød. I nogens øjne for blød. Til gengæld vejer GT 2000 heller ikke så meget som Nimbus. Tingene hænger jo sammen.

Det er en god mængdetræningssko, til fast underlag, som grusveje, asfalt og anden belægning. Den klarer også en tur ad mindre skovstier, men den kommer til kort, når det er smattet og glat. Her har den vanskeligt ved at stå fast.

Kvalitet

Kvalitetsmæssigt er skoen absolut på højde med Asics topmodellerne. Måske er den endda lidt mere holdbar, grundet den mindre brug af gel i sålen. Det gør også skoen en anelse mere stiv og stabil.

Jeg har ikke oplevet problemer med at der gik hul i overdelen af forfoden, som jeg oplever på Asics Nimbus, eller at hælen går op som mange har oplevet ved Asics Kayano.

Asics GT 2000 er en løbesko der har mange km i sig.

Design

Jeg kan godt li’ farverige løbesko. Det er Asics garant for og det skinner igennem på mine Asics GT 2000. Det guldfarvede Asics logo og blå farve er en lidt fræk kombination. Det kan jeg ikke helt stå for.

Skoen har nogle flotte linier, der fuldender designet.

Pris

Asics GT 2000Asics GT 2000 er ikke en billig løbesko. Prismæssigt ligger den lige under Asics topmodellerne med en vejledende pris på kr. 1.300,- Det kan gøres billigere. Det er en sko der næsten altid er på tilbud et eller andet sted.

Jeg vil ikke betænke mig ved at købe den gamle model for at spare lidt klejner, så meget bliver der ikke lavet om fra model til model.

For mig er prisen en væsentlig faktor og Asics GT 2000 er fuldt ud på højde med Kayano, både hvad angår komfort og kvalitet. Jeg kan leve med den mindre stødabsorbering, så for mig er GT 2000 en anelse bedre til prisen.

Skal du købe et par Asics GT2000?

Jeg er ked af at sige det, men jeg har endnu ikke kunne finde noget negativt at sige om GT 2000. Måske at snørebåndene er lidt korte i det, hvis du binder dem med dobbelt sløjfe.

Asics GT 2000 henvender sig til den mildt til moderat pronerende løber, hvis du har tiltro til løbetesten. Den har mere støtte end Asics Nimbus og mindre støtte end Asics Kayano og placerer sig dermed lige midt imellem.

Stødabsorbering er rigelig til mange km på hårdt underlag og gør GT 2000 til en glimrende mængdetræningssko. Du kan uden problemer løbe marathon i den, men som konkurrence sko kan du finde noget der er lettere.

Kan du leve med mindre stødabsorbering og den pronations støtte som skoen giver, får du i Asics GT 2000 rigtig meget løbesko for pengene. Prøv om du kan finde et godt tilbud hos Workoutshop.

About The Author

Når Jesper ikke slider sålerne af sine løbesko, skriver han om løb her på bloggen. Han er også lidt af en foto nørd og bliver af og til spottet med et kamera. Der skal jo også lidt pasta på bordet. Det klares med et job som programmør i den grafiske branche.

Skriv et svar