Det perfekte løb, Berlin Halvmarathon

Select Page

Det perfekte løb, Berlin Halvmarathon

Det perfekte løb, Berlin Halvmarathon

Det perfekte løb, Berlin halvmarathon

Berlin halvmarathon blev det løb jeg kun turde drømme om. Det perfekte løb, hvor alt bare gik op i en højere enhed. Det er så fedt når det hele spiller. Man bliver helt høj.

Jeg havde set frem til løbet i et halvt år og endelig står man der i startfeltet. Klar, spændt og forventningsfuld. Det var ikke blevet den bedste nattesøvn. Der var blevet rendt en del frem og tilbage til toilettet. Nu var der tømt ud.

Vi stod 4 mand – eller 3 mand og en kvinde fra Puls 8410 i startblok B helt fremme ved minestrimmelen til startblok A. Det var køligt men tørvejr. Jeg havde snuppet en plastik poncho da vi gik ind i startområdet. Den holdt mig varm helt frem til starten.

Ventetiden gik med lidt opvarmning på stedet, høje knæløft og hælspark, og med at agere linselus for et par fotografer fra Marathon Photo. Humøret var højt.

Det perfekte løb

Så gik starten til det der skulle vise sig at blive det perfekte løb. Det tog lidt tid at komme gennem startblok A og hen til starten, men så var vi også i gang.

Jeg mærkede det med det samme. Jeg havde gode ben og satte et højt men behageligt tempo. Fandt hurtigt en god rytme på den helt flade rute. Polar uret sagde 4:10 minutter pr. km, altså lige under min syregrænse. Men kunne jeg holde det høje tempo hele vejen?

Jeg indtog væske første gang ved 4 km. Jeg havde min egen lille flaske med vand i mit Camelbak bælte og en enkelt energi gel. Planen var at drøne gennem forplejningen, normalt et sted jeg taber meget tid, og måske tage det sidste depot med, hvis jeg løb tør for væske. Min gel skulle indtages ved 16 km.

Der var rigtig god stemning på ruten. Der stod Danmark på vores klub trøjer og det gav rigtig mange tilråb fra tilskuerne. Kom så Danmark. Selv tyskerne heppede på os. Det gav lidt ekstra energi til benene.

Jeg rundede 14,4 km efter en time. Holdt stadig samme tempo og rytme. Mine tanker begyndte at kredse om den der energi gel. Skal, skal ikke. Jeg havde stadig ingen tegn på træthed og jeg ville ikke risikere at slå min mave i stykker, så jeg lod den blive i lommen.

Mellem 17 og 18 km øgede jeg tempoet, men jeg syrede hurtigt til. Det var dog ikke værre end at jeg faldt tilbage til mit udgangstempo.

Trætheden og ømheden kom ved 19 km. Nu kom tvivlen. Skulle jeg have taget den gel ved 16 km. Det var for sent nu. Jeg vidste, at jeg løb mod en rigtig god tid, så jeg bed det i mig og holdt tempo. Eller forsøgte at holde tempo.

Den sidste km føltes meget lang. Jeg var træt nu. Jeg rundede det sidste sving og kunne se målstregen. Uret deroppe sagde 1:29:50. Jeg spurtede alt, hvad jeg nu kunne efter 21 km og passede målstregen i brutto tiden 1:30:15. Ny PB. Den var sikker.

Spørgsmålet var, hvor langt tid det havde taget at komme fra startblok B og frem til startlinjen. Helt sikkert mere end 15 sekunder. Altså under 1:30 netto. Jeg havde haft mit perfekte løb. Havde løbet stærkt og samtidig haft overskud til at nyde det.

Der havde været masser af seværdigheder på ruten, men selvom jeg nød det, så jeg ikke så meget. Var for fokuseret på mit løb. Jeg så Brandenburger Tor og Checkpoint Charlie, men kun fordi ruten gik lige igennem.

Nu skulle der tankes op.

Forplejning

De 250 ml vand jeg havde i mit væske bælte var lige præcis nok, men nu var jeg tørstig. Jeg fandt hurtigt frem til vand depotet og slugte to glas. Det gjorde godt.

Jeg fik to bananer ved næste depot og et glas lunken te. Det var faktisk ikke så tosset. Og så frem, hvor de skænkede øl. Mmm bananer og alkoholfri øl. Kvalmefremkaldende oplevelse.

”Finisher Photo”, var der en der sagde. Ja tag du bare et billede. ”Prost”, sagde jeg og forsøgte at undgå krampe i begge bag lår.

Jeg havde tilkøbt indgravering af min medalje, mest for mindet, så jeg måtte en tur forbi gravør teltet. Øllet gled bedre ned nu, mens jeg ventede. Jeg fik medaljen tilbage. De havde endda indgraveret min tid. Jeg kneb mig i armen. Kunne ikke tro det. Jeg havde løbet 1:28:53 netto. Kunne det virkelig være rigtigt.

Da jeg kom tilbage til hotellet og fik en rigtig øl med holdkammeraterne, slog jeg resultatet op. Nettotiden var god nok. Jeg havde endda løbet meget stabilt med et snit på 4:14 pr. km på de første 3 mellemtider og 4:12 på den sidste. Berlin halvmarathon havde været det perfekte løb for mig. Se resultatet her.

Tak til alle de tilskuere der heppede på os. Det giver altid lidt ekstra. Og tak til alle fra Puls 8410 for en uforglemmelig og helt fantastisk weekend.

About The Author

Når Jesper ikke slider sålerne af sine løbesko, skriver han om løb her på bloggen. Han er også lidt af en foto nørd og bliver af og til spottet med et kamera. Der skal jo også lidt pasta på bordet. Det klares med et job som programmør i den grafiske branche.

Skriv et svar