Effektiv træning med trailløb

Select Page

Effektiv træning med trailløb

Effektiv træning med trailløb

Trailløb er effektiv træning

Trailløb er noget af det fedeste og mest fantastiske ved at være løber. Du kommer tæt på naturen og får samtidig en varieret og effektiv træning. Der er ikke noget at sige til, at det er blevet så populær en disciplin inden for løbe sporten.

Du kommer i kanon form

De små til mellemstore stier byder ofte på kuperet terræn, hvor pulsen kommer til at variere meget. Op ad bakkerne kan du virkelig høre dine lunger synge for hvert åndedrag og med et går det ned ad igen. Lunger og hjerte får et tiltrængt ”hvil”.

At løbe trailløb i kuperet terræn er noget af den bedste interval træning du kan få og din krop vil elske dig for det. Og ja, så er det kanon sjovt. Særligt hvis i er flere sammen og der går lidt sport i, hvem der kommer først op på toppen af bakken. Det er effektiv træning når det er bedst.

Effektiv træning af din løbeteknik

Du behøver ikke at tænke så meget over din løbe teknik. Meget af det kommer af sig selv jo mere du løber. Særligt i kuperet terræn vil du forbedre din teknik, netop fordi du hele tiden er nød til at omstille dig. Det gør at du automatisk kommer til at løbe, som det falder dig naturligt. Og det er ingen skade til.

Der er to ting der er værd at tænke over i forhold til teknik, når du løber trailløb.

Når du løber op ad bakke, er det en god ide at mindske din skridtlængde og øge din kadence. Det gør at du løber med hjertet i stedet for benene. På den måde syrer du ikke så hurtigt til. På den anden side er en øget skridtlængde en effektiv form for syre/styrke træning. Men pas på ikke at overbelaste dine knæ.

Når det går ned at bakke, er det vigtigt ikke at bremse for meget. Bremser du for meget belaster det dine knæ. Det er meget bedre at holde kadencen og øge din skridtlængde. Det handler om at turde løbe ned ad. Det kan naturligvis være nødvendigt at bremse, du skal jo nødigt ryge ud over en skrænt og slå dig selv halvt ihjel. Det er også en god ide at holde armene ud til siden for at finde et bedre balancepunkt.

Kom ud i sporet og mærk, hvorfor trailløb er en effektiv træning af din teknik.

Løb med andre

Hvis du gerne vil løbe med andre og udforske nye spor, er Facebook et godt sted at lede efter løbevenner, arrangementer og events. Ja og i det hele taget dele erfaringer.

Der er f.eks. nogen helt fantastiske entusiaster, som Bjergcamp, der arrangerer guidede trailture. Det er gratis at deltage og det er super hyggeligt. Det er en god måde at lære andre trailløbere at kende. Selv om der samles op og løbes i et tempo, hvor alle kan være med, er det alligevel effektiv træning i de høje pulszoner, for der går som regel lidt drengerøv i den på bakkerne.

Trailløb er ikke et udstyrsstykke

Ikke nødvendigvis. Det er selvfølgelig altid dejligt med noget nyt gear, men du behøver ikke det store for at kaste dig ud i trail disciplinen og få en gang effektiv træning. Har du et par løbesko, går det nok. Når det så er sagt, vil jeg alligevel anbefale dig at købe et par rigtige trailsko, så du står ordentlig fast.

TrailskoDer findes mange forskellige typer trailsko. Personligt har jeg to forskellige slags.

Det ene er et par Salomon Fellraiser, som har en grov profileret bund og et lavt hældrop. Det er en rigtig trailsko. Den står godt fast og er ekstra forstærket i snuden for at beskytte dine tæer. Det lave drop gør, at du har større chance for at redde den, hvis du vrikker om på foden. Skoen er ikke egent til asfalt eller anden hård belægning.

Mit andet par sko hedder Salomon X-Scream. Der er en city trailsko, jo du kan også løbe trailløb i byen, som jeg bruger, når noget af ruten er på hårdt underlag. Den er ikke så groft profileret og står ikke helt så godt fast. Den har et højere hældrop og er mere i retning af en almindelig løbesko.

Hvis du skal ud på længere turer vil jeg anbefale et drikkesystem. Enten et bælte med flaske eller en vest/rygsæk med drikkeblære.

Hvis du er en udstyrsnørd, ligesom mig, finder du et stort udvalg af udstyr til trailløb hos Campz.

Jeg håber du har fået mod på at hoppe i trailskoene. Kom ud i sporet og giv den gas i en disciplin der giver en effektiv træning af hele kroppen. Det er sundt, sjovt og kun lidt farligt.

About The Author

Når Jesper ikke slider sålerne af sine løbesko, skriver han om løb her på bloggen. Han er også lidt af en foto nørd og bliver af og til spottet med et kamera. Der skal jo også lidt pasta på bordet. Det klares med et job som programmør i den grafiske branche.

Skriv et svar