Hvorfor løber du marathon?

Select Page

Hvorfor løber du marathon?

Hvorfor løber du marathon?

Hvorfor løber du marathon?

Når jeg har løbet Marathon, bliver jeg som regel mødt med spørgsmålet: Hvorfor løber du Marathon? Hvorfor udsætter du dig selv for sådan noget?

Og det er et godt spørgsmål.

De fleste har sikkert hørt myten om budbringeren Pheidippides der i år 490 f.Kr. løb ca. 40 km fra byen Marathon til Athen, for at fortælle at man havde sejret over perserne. Efter at have aflagt rapport faldt Pheidippides død om.

Hvorfor dog udsætte sig selv for sådan noget – og endda for sjov?

Jeg plejer kækt at svare, ”fordi jeg kan” eller ”Med 5 børn i husstanden, har man brug for at komme af med sine frustrationer”, men det er ikke helt så enkelt. Der er flere grunde til at jeg løber Marathon. Her følger et par af dem.

Vi er skabt til løb. Vores krop er bygget til langdistanceløb. Det er det, der i tidernes morgen var grundlaget for vores succes som jægere. Det kan mærkes – man har det godt i en veltrænet krop.

Mit første halvmaraton var en lige så stor oplevelse, som mit første maraton. Da jeg startede med at træne mig op til halvmarathon, synes jeg det var en lang og uoverskuelig distance. Jeg kom i hvert fald aldrig til at løbe et marathon. Næ nej. I dag løber jeg jævnligt halvmarathon distancen som en del af min træning. Sådan er det bare blevet.

Marathon løbet starter for alvor, når du runder de 30 km. Det er her det begynder at trække tænder ud og du får afprøvet din fysiske og psykiske tilstand. Det er også her du bliver straffet, hvis du ikke har spist og drukket nok under den første del af løbet.

Jeg kan godt lide at udfordre mig selv. At presse mig til grænsen. Når du presser dig til grænsen, opdager du for det meste, at du ikke har nået grænsen. Du har mere i dig, end du tror. Det er i kampen med dig selv, at du finder ud af, hvad du er gjort af. Et Marathon løb er om noget en kamp mod sig selv.

Det er en udfordring i sig selv, at løbe den klassiske distance, hvor man kommer meget af følelsesregistret igennem. Følelser som glæde, træthed, smerte og naturligvis forløsningen når man kommer helskindet i mål.

Jeg har lært at løbe mig igennem træthed og smerte. Pludselig gør hvert skridt ondt, men jeg presser mig selv til at fortsætte. Jeg er nød til at tænke positivt og snart glemmer jeg smerten.

At løbe Marathon har lært mig mere om min krop og psyke end noget andet. Jeg har opdaget muskler, jeg ikke vidste jeg havde og jeg har måttet dykke ned i mit dybeste indre for at finde overskuddet til at fortsætte.

Marathon løbet har givet mig en god ballast i rygsækken, som jeg også kan bruge i andre dele af livet. Det har givet mig en god fysik, som jeg ganske vist også kunne have opnået på kortere distancer, men for mig er der noget magisk over de 42,195 km og hver løb er en ny stor oplevelse.

I det antikke Grækenland var det meget brugt med løbende budbringere. De var i god form og kunne tilbagelægge lange distancer. Der er delte meninger om Pheidippides døde eller ej. Nogen mener at den del af historien stammer fra digtet Pheidippides af Robert Browning.

For nogen er deres første maraton også de sidste, for andre bliver det noget de vil opleve igen og igen. Jeg tilhører den sidste gruppe. Jeg er vel bare tosset med at løbe langt.

Og jeg stiller spørgsmålet videre. Hvorfor løber du marathon? Du kan skrive svaret i kommentar feltet herunder.

About The Author

Når Jesper ikke slider sålerne af sine løbesko, skriver han om løb her på bloggen. Han er også lidt af en foto nørd og bliver af og til spottet med et kamera. Der skal jo også lidt pasta på bordet. Det klares med et job som programmør i den grafiske branche.

Skriv et svar