Lyssej med bacon og krydrede kartofler

Select Page

Lyssej med bacon og krydrede kartofler

Fisk er sundt

Sundhedsstyrelsen anbefaler at vi spiser fisk 2 gange om ugen. Det må godt være som pålæg på brødet, men jeg synes nu det er dejligt med fisk til aften. I vores familie har vi indført en fast dag, hvor vi får fisk til aften. Det er ikke alle dage, at det er muligt at være samlet til aftensmad, når man som vi, har en sammenbragt familie med mange børn, så vi har lagt vores faste fiskedag om torsdagen, hvor vi som regel er sammen. Fisk er sundt og det er enkelt at lave. Det skal være enkelt at lave i en travl hverdag. I den her opskrift laver fisken næsten sig selv. Du kan enten bruge lyssej eller torsk. Da torsken er en truet fiskeart i de danske farvande, vil jeg anbefale dig at bruge lyssej.

Fedt og olie til stegning

Jeg bruger røget bacon i opskriften. Køb et stykke røget bacon af god kvalitet. Det giver en god smag sammen med fisken. Fedt er ikke sundt, men vi kan heller ikke undvære det og med måde er nu alting godt. Med måde.

Der er nogle ting der ikke egner sig til at blive stegt i olie, men som hovedregel steger jeg i olie når det er muligt eller i en blanding af olie og smør. Brug en god olie der er egnet til stegning. Hvis du er i tvivl om en olie er egnet til stegning, kan du sætte den i køleskabet. Hvis olien størkner, er den egnet til stegning. Når du steger kartoflerne vil jeg anbefale en kraftig ekstra jomfru olivenolie.

Lyssej med bacon og krydrede kartofler

Lyssej

Lyssej med bacon og krydrede kartofler

Ingredienser

6-800 g filet af lyssej

150-200 g røget bacon.

Smør.

Olivenolie

800 g kartofler.

1 hel hvidløg.

2 tsk. Sambal Olek

Salt

Peber

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne og kog dem møre i saltet vand. Varm ovnen op til 200 grader. Smør et ovnfast fad med smør og læg fisken deri. Krydder fisken med salt og peber. Skær det røgede bacon i tynde skiver og fordel det oven på fisken. Sæt fisken i ovnen i 20-25 minutter, til baconen er sprød.

Hæld vandet fra kartoflerne når de er møre. Varm olivenolien på en pande. Steg kartoflerne på panden sammen med hvidløg og salt og peber. Vend 2 tsk. Sambal Olek i kartoflerne inde servering.

Retten servers med en let salat.