Mit første Marathon – Ingen mur i Grenå Plantage

Select Page

Mit første Marathon – Ingen mur i Grenå Plantage

Mit første Marathon – Ingen mur i Grenå Plantage

Mit første Marathon

Selvom min løbeblog handler om halvmarathon, så vil jeg alligevel fortælle om mit første marathon. Det er jo også en personlig blog, så det er naturligt nok at den følger min udvikling som løber. Jeg løb marathon her i påsken og det var mit først. Løbet var “Os der ikke har noget liv marathon” i Grenå.

”Os der ikke har noget liv marathon” er arrangeret af en lokal marathon løber, hans familie og venner. Nogle rigtige ildsjæle og det giver som regel de bedste løb. I år var der ca. 70 deltagere, uden noget liv, fordelt på halvmarathon og marathon. For at bevare hyggen, har de valgt at begrænse deltager antallet til mellem 60 og 70. – Og hygge det er lige hvad det er. Det er det hyggeligste løb jeg har deltaget i, tæt forfulgt af Århus Nat Marathon. Glade, smilende og åbne mennesker over hele linien og selvom jeg ikke kendte nogen blev der alligevel plads til en lille hyggesnak under løbet.

Flere af deltagerne havde over 100 Marathon løb i bagagen, sejt. Det sætter min præstation i perspektiv, så det er med stor ydmyghed jeg gennemførte mit første marathon. Jeg er naturligvis stolt og har fået smag for mere. Jeg er taknemmelig for at mit marathon blev ”Os der ikke har noget liv marathon” og jeg håber at få en startplads igen til næste år.

I min træning op til løbet har jeg været oppe at løbe over 30 km et par gange. Min maximale distance var 33 km og der var jeg træt. Jeg var godt klar over at jeg var nød til at sætte mit tempo lidt ned i forhold til, når jeg løber halvmarathon. Uden jeg skal gøre mig til ekspert, så handler det om at administrere sine kræfter og indtage kulhydrater under løbet, for at undgå at ramme muren.

Hvad er muren?

Når kroppen arbejder hårdt i længere tid, opbruger den sine kulhydrat depoter og må hente brændstoffet fra fedtdepoterne. Fedtforbrænding kræver meget ilt og man bliver nød til at sætte tempoet ned, måske må man ned at gå. Det kaldes at ramme muren. Du kan undgå at ramme muren, ved at indtage kulhydrater mens du løber.

Jeg havde lagt en ernæringsstrategi for mit første marathon og håbede på at det var nok til ikke at ramme muren. Jeg havde jo ingen erfaring at bygge det på, kun teori. Teorien holdt. Der var ingen mur i Grenå Plantage.

Det ideelle ville være at bruge energi geler, men den brugte emballage kan hurtigt blive noget fedtet stads at have med i løbebæltet. Jeg smider ikke affald i naturen, så i min forberedelse havde jeg vænnet maven til energibarer i stedet og det blev grundlaget for min ernæringsstrategi.

Mit morgenmåltid på løbedagen bestod af noget så spændende som havregryn med müsli. Ingen sukker. Det blev indtaget 3 timer inden start. 2,5 timer inden start drak jeg et stort glas rødbedesaft i håb om at spare lidt på kulhydraterne. Om det virker ved jeg ikke. Troen på det kan være nok. Du kan læse mere om egenskaberne ved rødbedesaft her. Rødbedesaft.

20 min inden start spiste jeg min første energibar. Jeg havde medbragt 6 barer. Det var min plan at indtage en halv bar efter 40 minutter og derefter en halv for hver 20 minutter. Da jeg spiste efter en times løb justerede jeg på strategien, så jeg spiste en bar hver halve time i stedet. Til at skylle det ned med, havde jeg medbragt en flaske med energidrik. Lækkert.

Vi lagde ud med en kort prolog og herefter skulle der løbes 12 omgange i Grenå plantage. Underlaget var grussti og skovsti. En rigtig fin rute til et marathon. Det var første gang i år, at jeg smed overtrækstrøjen og løb i T-shirt. Temperaturen var perfekt og solen stod højt på himlen under hele løbet.

Som planlagt lagde jeg stille og roligt ud. Noget under mit normale tempo, men et stykke inde i løbet blev jeg træt i benene. Hvad var nu det for noget? Jeg havde ikke trænet i det tempo, måske var det derfor. Jeg besluttede at sætte farten lidt op, de næste par omgange. Det løsnede op, så jeg holdt tempoet. Det måtte bære eller briste.

Min ernæringsstrategi så ud til at virke. Jeg ved fra mange lange ture i cykelsadlen, at det handler om at spise inden man bliver sulten og drikke inden man bliver tørstig. Det er den svære del. 3 timer inde i løbet spiste jeg sidste halvdel af dagens 5 energibar. Den voksede i munden. Jeg havde mest lyst til at brække mig, men ned kom den. Der går et par dage før jeg spiser energibarer igen. Næste gang jeg skal løbe marathon, må jeg hellere supplere med et par energigels. Jeg havde helt glemt, at man skal spise varieret.

Da jeg kom ud over 33 km, var jeg på ukendt grund, men det var først omkring de 36 km at det begyndte at gøre ondt. Der var jeg nået så langt, at jeg nok skulle gennemføre. På den sidste omgang gjorde det rigtig ondt. Den sidste km satte jeg tempoet op, man skal slutte af med maner. Nej jeg skulle bare i mål hurtigst muligt.

Det var en fantastisk følelse at løbe over målstregen. Jeg havde løbet mit første marathon. Tiden blev 3.34.36. Bedre end forventet. Jeg var træt, men ikke udmattet. Det var noget underligt noget. Jeg var ikke mere træt, end jeg var efter VM halvmarathon i København. Heller ikke i dagene efter. Det bliver ikke mit sidste marathon. Fantastisk oplevelse og ikke mindst et fantastisk arrangement de har kørende i Grenå, ved ”Os der ikke har noget liv marathon”. Tak til Søren og alle de andre der var med til at gøre påskelørdag til en uforglemmelig dag og mit første marathon til en god oplevelse.

Hvis du er nået hertil, så beklager jeg at det her indlæg blev så langt. Et marathon er et langt løb og du er sikkert glad for, at jeg ikke løber ultraløb 😀

About The Author

Når Jesper ikke slider sålerne af sine løbesko, skriver han om løb her på bloggen. Han er også lidt af en foto nørd og bliver af og til spottet med et kamera. Der skal jo også lidt pasta på bordet. Det klares med et job som programmør i den grafiske branche.

Skriv et svar