Mit tredje Marathon - Dr Nielsen 2015

Select Page

Mit tredje Marathon – Dr Nielsen 2015

Mit tredje Marathon – Dr Nielsen 2015

Mit tredje Marathon

Hvem står op en søndag morgen kl. 6 for at køre til Vejle og pine sig selv i tre en halv time? Det gør jeg og det var så fedt. Løbet var Dr. Nielsen Vintehyggemarathon. Mit tredje Marathon.

Der var 3 ting på dagsordenen. En fed oplevelse. Hey det er Marathon. Den giver sig selv. Tror du mig ikke. Prøv det.

Men hov. Der var to ting til på den der dagsorden. Den tredje ting var et lidt højere tempo end ved de to foregående marathons og dermed ny pr. Ikke så svært vel. Den kommer vi til.

Men først den anden ting. At medbringe mindre forplejning selv og i stedet forsyne mig mere ved depoterne på ruten. Jeg indrømmer, i de andre løb har jeg slæbt kilovis af energibarer og væske rundt på ruten. Jeg skulle i hvert fald ikke blive sulten undervejs. Man skal ikke smide livrem og seler på en gang, så vægten blev reduceret til et let drikkebælte, med plads til en 200 ml flaske og en enkelt energibar. That’s it. Resten måtte komme fra depoterne.

Jeg spiste det halve af min medbragte energibar og drak halvdelen af det i flasken under løbet. Resten tog jeg fra depoterne. Dagens ret: Cola, energidrik, vand og bananer. Alt det andet Dr. Nielsen, slik og kiks rørte jeg ikke. Det gik fint. Jeg blev ikke sulten undervejs og jeg synes ikke, jeg manglede energi. Jeg fik ondt i stængerne, men det skyldes tempoet.

Så var der den der med tempoet. Jeg ville gerne under 3:30 og sætte ny pr. Hvem vil ikke det? Nå men jeg skulle løbe mere end 12 km/t i snit. Jeg havde trænet lidt op til løbet, så jeg kunne godt løbe en halvmarathon på 1:45 uden at være presset. Men kunne jeg løbe to i træk?

Kort inde i løbet fik jeg hægtet mig på en gruppe. Vi var vel en 13-14 stykker. Gruppen bevægede sig med knap 13 km/t. Et lidt højere tempo end jeg havde kalkuleret med, men jeg havde gode ben, så jeg hang på. Det måtte bære eller briste.

Da vi havde løbet ca. 18 km gik gruppen nærmest i stå. Jeg holdt tempo sammen med en anden. Vi fulgtes ad til 32 km mærket, så måtte jeg slippe. Jeg løb stort set alene de sidste 10 km. Det gjorde av-sindigt ondt i stængerne de sidste 5 km, men jeg viste jeg var på vej mod en god tid. Jeg kæmpede for at holde tempoet over 12 km/t.

Jeg passerede målstregen i tiden 3:24:47. Ny PR og et par ben der næsten ikke kunne bære mig. Dilemma. Jeg kunne dårligt stå på benene, men turde ikke sætte mig ned, af frygt for ikke at komme op igen. Jeg stavrede rundt på gulvet som en der havde tømt alle væske depoterne for Dr. Nielsen.

Omklædningsrummet var selvfølgelig i kælderen. Det må ha’ set sjovt ud da jeg gik ned ad trappen, men det hjalp med et bad. Vand har en restituerende virkning på ømme muskler. Da jeg sad ved buffeten efter løbet – jo jo der mangler ikke noget ved Dr. Nielsen vinterhyggemarathon. Nå men da jeg sad der og spiste havde benene det fint igen.

Det var lidt om mit tredje Marathon. Jeg fik min PR og overvandt min skræk for at dø af sult under løbet. Det er ikke sidste gang jeg konsulterer Dr. Nielsen for en god løbeoplevelse.

 

 

About The Author

Når Jesper ikke slider sålerne af sine løbesko, skriver han om løb her på bloggen. Han er også lidt af en foto nørd og bliver af og til spottet med et kamera. Der skal jo også lidt pasta på bordet. Det klares med et job som programmør i den grafiske branche.

1 Comment

  1. Du er så sej Jesper

    Svar

Skriv et svar