Nye trailsko til årets udfordringer

Select Page

Nye trailsko til årets udfordringer

Nye trailsko til årets udfordringer

Pakken med de nye trailsko fra Campz.dk kom først på ugen. Indholdet var et par Inov-8 Race Ultra 290 sko, der er nøje udvalgt til et par længere trailløb, som jeg har planer om, at løbe senere på året.

Inov-8 er blevet et populært mærke i trail miljøet og jeg er spændt på at komme i gang med at teste skoene. Du bliver naturligvis ikke snydt for en anmeldelse. Den kommer om nogle uger.

Forventninger til de nye trailsko

I juni måned deltager jeg ved Kalø Trail Marathon. Det er et teknisk krævende løb med varieret underlag. Ruten går bl.a. ad den inddæmmede stenvej ud til Kalø Slotsruin, men også ad sti og grusvej.

Jeg er tilmeldt på marathon distancen og har behov for et par trailsko, jeg kan løbe langt i.

Inov-8 Race Ultra 290 skoene er konstrueret med lange trailløb for øje. Inov-8 fremhæver skoen som egnet til varieret underlag. Det er med de forventninger, at jeg tager de nye trailsko i brug.

I sensommeren og efteråret regner jeg med at løbe Mols Bjerge Trail. I alt 4 løb. Det er søster løb til Kalø Trail Marathon. Satser på at det bliver 2 marathon og 2 halvmarathon løb.

Alle fem trailløb bliver arrangeret af Bjergcamp. Bare for at gøre lidt reklame. Mols Bjerge Trail er gratis og finansers gennem overskuddet fra Kalø Trail Marathon. Så kom ud og vær med.

Nå, men tilbage til de nye trailsko. Det er altid spændende at prøve noget nyt. Jeg har aldrig haft et par Inov-8 sko før. Det er en sko med lavere drop end jeg er vant til, men jeg har tiden til at vænne mig til dem.

Jeg har i forvejen et par Salomon Fellraiser, men jeg synes ikke de egner sig til stenvejen ud til slotsruinen og de er heller ikke velegnede til de helt lange trailløb. Hvis du spørger mig.

Forhåbentlig er Inov-8 Race Ultra 290 det det rigtige valg til årets udfordringer i trailsporet. Anmeldelse følger.

About The Author

Når Jesper ikke slider sålerne af sine løbesko, skriver han om løb her på bloggen. Han er også lidt af en foto nørd og bliver af og til spottet med et kamera. Der skal jo også lidt pasta på bordet. Det klares med et job som programmør i den grafiske branche.

Skriv et svar