Os der ikke har noget liv Marathon

Select Page

Os der ikke har noget liv Marathon

Os der ikke har noget liv Marathon

Os der ikke har noget liv Marathon

Os der ikke har noget liv Marathon er et lille lokalt Grenå løb, med et begrænset antal pladser på mellem 60 og 70 deltagere. Det foregår påske lørdag og arrangeres af nogle lokale Marathon entusiaster. Mange af deltagerene er gengangere fra tidligere år. Det mærkes straks. Der er en rigtig varm og god stemning hele vejen rundt blandt deltagere og hjælpere. Løbet er ikke den store tilskuer magnet, men der mangler ikke opbakning deltagerne imellem.

Os der ikke har noget liv Marathon løbes som et cannonball løb, på en rundstrækning i Grenå Plantage. En omgang er ca. 3,2 km og der skal løbes 13 omgang plus en lille sløjfe på Marathon distancen. Sløjfen løbes i starten, som en samlet prolog. Det er også muligt at løbe halvmarathon. Ruten er næsten flad. Underlagt er grusvej og skovsti i en varieret kombination.

Jeg deltog i løbet i 2014. Mit første Marathon og det var en fantastisk oplevelse. Der er mange der vil råde dig til at løbe dit første Marathon ved et stort by løb, hvor der er mange tilskuere, som kan drive dig frem, men jeg er glad for at mit første Marathon blev Os der ikke har noget liv Marathon.

Der er depot ved start/mål, som passeres for hver omgang. Depotet har lidt for en hver smag af både vådt og tørt. Jeg har aldrig set så stort et kagebord til et motionsløb og efter løbet var der en grillpølse og øl eller vand. Jeg var ikke engang sulten. Faktisk havde jeg lettere kvalme, af alle de medbragte kulhydrater jeg indtog under løbet, så jeg fik desværre ikke smagt på herlighederne. Det må jeg levne plads til næste gang. For selvfølgelig bliver der en næste gang, hvis jeg er heldig at sikre mig et startnummer.

Det er ikke meningen at Os der ikke har noget liv Marathon skal vokse sig stort. Det vil også være synd, for det kan ødelægge den varme stemning. Måske er jeg farvet af, at jeg løb mit første Marathon her, men det er et rigtig godt løb, som varmt kan anbefales. Et Marathon behøver ikke være stort for at være noget stort.

About The Author

Når Jesper ikke slider sålerne af sine løbesko, skriver han om løb her på bloggen. Han er også lidt af en foto nørd og bliver af og til spottet med et kamera. Der skal jo også lidt pasta på bordet. Det klares med et job som programmør i den grafiske branche.

Skriv et svar