Tæt på en DNF ved Århus Nat Marathon

Select Page

Tæt på en DNF ved Århus Nat Marathon

Tæt på en DNF ved Århus Nat Marathon

Tæt på en DNF ved Århus Nat Marathon

Når man får en ekstra time forærende skal der løbes Århus Nat Marathon. Det er nærmest blevet en tradition for mig at fejre vintertidens komme, med et halv eller hel marathon på havnen i Århus. I år var det tæt på at gå i fisk.

Lørdag aften tog jeg et par timer på øjet, for at være bare en lille smule udhvilet til løbet, der starter kl 1 om natten. Da jeg vågnede kl. 21:30 havde jeg det skidt. Det kørte rundt i maven og jeg havde kvalme.

Jeg kom på benene. Fik lidt at spise. Det hjalp på maven, men kvalmen kom igen, da jeg kørte ind til Århus. Allerede her overvejede jeg at vende om, men slog det hen, med at det bare var lidt nervøsitet for at skulle løbe så langt om natten.

Jeg ankom til løbet ved midnat og følte mig bedre tilpas.

Planen var et finde et let behageligt tempo og nyde turen. Starten gik. Ved 4 km tog jeg en slurk energidrik. Kvalmen kom med det samme. Hvad var nu det? Nu troede jeg lige.

Jeg valgte at løbe direkte gennem depotet i målområdet og ud på anden omgang. Jeg var godt klar over at det blev svært at gennemføre et marathon uden at drikke.

Hvorfor stoppede jeg ikke og drak cola? Er der ikke antibrækmiddel i cola? Synes jeg har læst noget om, at det er nødvendigt pga. det høje indhold af sukker.

Måske det var løsningen. Cola når du løber ud på næste omgang.

Jeg hægtede mig på en 4 mands gruppe, der bevægede sig med 4:45 pr. minut. Det passede mig fint. Jeg havde gode ben, men kvalmen kom og gik. Colaen hjalp lidt. Måske var det troen. Det er lige meget, hvis skidtet virker.

Jeg rundede halvmarathon efter 1 time og 38 min. De andre i gruppen løb halv, så jeg fortsatte alene ud på 5 omgang. Nu fik jeg ondt i maven. Jeg tabte fart og tvivlen kom tilbage. Skal jeg tage min første DNF (Did not finish). Nej nu tager du lige en halv omgang mere og ser.

På 6. omgang fik jeg følgeskab af en løber der kom op bagfra. Han døjede med forkølelse og var tilstoppet i hele hovedet. Vi fulgtes ad. Det var godt at have en at tale med. Vi blev enige om, at der skulle meget til at stoppe os nu, med kun 10 km tilbage.

Det værste var næsten at benene havde det fint, men maven gjorde knuder. 1 km inde på sidste omgang fik jeg ondt i hele højre side og måtte stoppe op. Jeg kom i gang igen, men det gjorde afsindigt ondt for hvert skridt.

DNF med 2,5 km igen. Nej det bliver ikke aktuelt. Om jeg så skal kravle i mål. Jeg fandt ind i et meget langsomt tempo og smerten forsvandt næsten. Jeg kom i mål i tiden 3:34:09. Faktisk en okay tid, men jeg tabte 15 minutter på anden halvdel af løbet i forhold til første. Over 4 minutter på sidste omgang.

Så hurtigt kan det gå ned ad bakke.

”Sådan noget pis”, sagde jeg til dem i depotet, med et smil på læben. Jeg var lettet over det var overstået. Glad for at gennemføre. Træt af at maven ikke kan holde til at løbe langt om natten og at jeg ikke turde spise brunch bagefter.

Det meste af søndagen brugte jeg på sofaen. Jeg havde det som efter en våd tur i byen. Tung i hovedet, kvalme og dårlig mave. Jeg prøver igen ved Århus Nat Marathon 2016. Det må kunne gøres bedre. Der er noget at revanchere.

About The Author

Når Jesper ikke slider sålerne af sine løbesko, skriver han om løb her på bloggen. Han er også lidt af en foto nørd og bliver af og til spottet med et kamera. Der skal jo også lidt pasta på bordet. Det klares med et job som programmør i den grafiske branche.

Skriv et svar