Vassdalsvatnet og Rássejávri trailtur

Select Page

Vassdalsvatnet og Rássejávri trailtur

Vassdalsvatnet og Rássejávri trailtur

Vassdalsvatnet og Rássejávri trailtur

Vassdalsvatnet

Det glatte trailspor ved Vassdalsvatnet

Det er ferie, men for mig betyder det ikke at jeg ligger på den lade side med træningen. Tværtimod. Jeg kan slet ikke forstille mig en inaktiv ferie og jeg går ikke af vejen for at prøve noget nyt, så hvorfor ikke tage en trailtur i de nord norske fjelde.

Sikke en udfordring. Puha – det var en vanskelig trailtur. Heldigvis havde jeg kæresten med som guide.

Turen gik i sin enkelthed ud på at vi skulle ud til to poster og skrive vores navn. Det er sådan noget de gør, nordmændene. Eller nogen af dem i hvert fald. Den første post var ved Vassdalsvatnet, et drikkevandsreservoir og den anden ved Rássejávri, en sø oppe på fjeldet.

Det startede egentlig meget fredeligt. De første 4 km til Vassdalen på asfalt. Slet ikke trailagtig. Men så startede mine vanskeligheder. Her gik sporet ud langs Vassdalsvatnet. Et meget vanskelig spor fyldt med sten. De var glatte. Kæresten forsvandt ud af sporet, mens jeg skøjtede rundt og frygtede et brækket ben.

Væskedepot en vanskelig trailtur

Væskedepot

Da vi var nået et par hundrede meter ud, råbte jeg, ”Jeg vender om, det her kan jo dårligt kaldes løb”. ”Nej du gør ej”, blev der svaret længere fremme. ”Nej jeg gør ej”, peb jeg. Her var jeg på dybt vand.

Det tog lidt mere end 13 minutter at løbe, kravle, gå, de ca. 1,3 km ud til posten og så skulle vi samme vej tilbage. SUK. Heldigvis havde naturen placeret verdens bedste drikkevandsdepoter på ruten. Det var bare at forme hænderne som en tragt. Fantastisk.

Det gik lidt hurtigere på tilbagevejen. Ikke meget, men jeg var ved at lære det.

Fra Vassdalsvatnet gik turen op på fjeldet. Opad, her kunne jeg være med. Ikke fordi jeg er den fødte fjeldabe. Slet ikke. Jeg har hverken balance eller klatreevne. Det var mere konditionsmæssigt jeg knoklede på. Det var så stejlt, at vi måtte ned at gå flere steder.

Mod toppen fladede det ud. Her løb vi igennem det ene sumpområde efter det andet og indimellem måtte vi hoppe fra sten til sten. Det var svære forhold, men stenene var tørre og jeg stod godt fast.

Med et gik det nedad mod Rássejávri. Herfra var stien ganske god at løbe på. Mine våde såler dansede rundt i Speedcross skoene og jeg måtte stoppe to gange for at rette dem. Ved posten i Rássejávri røg de ud i raseri.

Fra Rássejávri var der en kun en kilometerspenge hjem. I alt blev det til lidt over 12 km i den imponerende tid 1 time og 44 minutter. Det var en udfordring. Især de glatte sten ved Vassdalsvatnet. Det var også en god natur oplevelse. Selvom jeg brokkede mig undervejs.

About The Author

Når Jesper ikke slider sålerne af sine løbesko, skriver han om løb her på bloggen. Han er også lidt af en foto nørd og bliver af og til spottet med et kamera. Der skal jo også lidt pasta på bordet. Det klares med et job som programmør i den grafiske branche.

Skriv et svar